Et diagram er en påstand, sat op, så det kan læses hurtigere end en tabel. Til gengæld kan et diagram vildlede. Det kan en tabel sjældent. Vildledningen ligger tit i en akse, der er skåret over, eller i en tidsakse, der løber den forkerte vej.
Her samler jeg det, jeg selv bruger, når jeg laver diagrammer til beslutningsoplæg og andre skriftlige oplæg. Alt, hvad du finder her, er lavet til den slags materiale, hvor læseren har få sekunder og skal kunne stole på det, der står. Det er ikke lavet til store fremlæggelser, hvor mere illustrative og knap så korrekte grafer ofte virker bedre.
Alle eksempler kommer fra den samme opdigtede kaffebar med to afdelinger, Nord og Syd. Den omsætter for 4,2 mio. kr. om året. De samme tal går igen fra artikel til artikel. Det er diagramtypen, der skifter.
Du kan læse artiklerne her på siden. Vil du hellere have det hele samlet, ligger det oprindelige materiale til download som en præsentation på siden om det gode diagram.
Tallene kan hentes som regneark, hvis du vil tegne dem selv: kaffebarens tal. Filen har et faneblad pr. datasæt og et ark med øvelser, der peger tilbage i artiklerne.
Fundamentet
Diagrammet vælges efter budskabet, ikke efter tallene. Skalaen på de tal, du har (nominal, ordinal, interval eller ratio), afgør, hvad du overhovedet må tegne. De tre artikler herunder handler om de valg, der ligger, før du åbner et regneark.
- Budskabet før diagrammet: hvorfor overskriften skal bære pointen, og hvad forskellen er på et diagram til dig selv og et diagram til en modtager.
- Sammenhæng, sammenligning og sammensætning: de tre spørgsmål, der peger på en diagramtype.
- Skalaen bestemmer, hvad man må tegne: hvad hver af de fire skalaer tillader, og hvad den udelukker.
Formalia og enkelhed
Når diagramtypen er valgt, begynder arbejdet med detaljerne. Nogle ting skal med hver gang. Andre skal ud igen hver gang.
- Ni krav til det gode diagram: titel, kilde, periode, dataforklaring, rækkefølge, total, datapunkter, akse og skala.
- Blæk skal bruges til data: hvordan du rydder op i baggrundsfarve, gitterlinjer, værdiakse og signaturforklaring, et element ad gangen.
Når diagrammet lyver
De fleste vildledende diagrammer er lavet i god tro. Årsagen er som regel en standardindstilling, ingen har set nærmere på. Herunder ligger fem artikler om de fire klassiske løgne og om, hvordan du opdager dem i dit eget materiale.
- Når diagrammet lyver: løgnefaktoren som begreb og som regnestykke.
- Undgå 3D: hvorfor perspektivet forvrænger, og hvornår en tredje dimension er ægte.
- Skalaer, der lyver: den beskårne akse, den dobbelte akse og to nabodiagrammer med hver sin skala.
- Tid, der lyver: retningen, de manglende perioder, de uens intervaller og valget af startår.
- Andele, der bedrager: procent uden total, to lagkagediagrammer med hver sin helhed og den stablede søjle, hvor kun bunden kan læses.
Sådan læser øjet
De første sekunder afgør, hvad læseren får ud af et diagram, fordi det bliver skimmet og ikke læst. De næste fire artikler handler om, hvad der sker i de sekunder, og hvordan du arbejder med den læsemåde i stedet for imod den.
- Fem dataserier, og hvornår reglen ikke gælder: hvad Miller faktisk viste, og hvorfor forhåndskendskab flytter grænsen.
- Skrifttyper i diagrammer: én skrifttype, få størrelser og fremhævning, der ikke råber.
- Farver i diagrammer: højst tre farver, nuancer som gruppering, og hvorfor farve aldrig må stå alene.
- Fremhævning i diagrammer: seks greb til at pege på noget, og hvorfor kun ét ad gangen virker.
Diagramtyperne
Til sidst kommer opslagsdelen med en oversigt og seks artikler. Hver af dem gennemgår én type: hvad den er god til, hvad du skal passe på, og hvordan den bygges rigtigt.
- De seks grundtyper: oversigten og valgtabellen.
- Lagkagediagrammet: kun sammensætning, højst fem stykker, start klokken 12.
- Søjlediagrammet: arbejdshestene, og forskellen mellem dem.
- Vandfaldsdiagrammet: fra ét tal til et andet, med både plus og minus.
- Linjediagrammet: formen på data over tid, og hvad højde og bredde gør ved hældningen.
- Punktdiagrammet: sammenhæng i to dimensioner, trendlinjer og Anscombes kvartet.
- Tabellen: diagramtypen, de fleste glemmer, og hvordan stregerne skal sættes.
Hvor sektionen støder op til resten
Selve dataarbejdet, altså skalaer, fordelinger, gennemsnit og faldgruber i tallene, hører hjemme i Dataanalyse, og især artiklerne om datatyper og skalaer og om korrelation kontra kausalitet. Skal diagrammerne ind i et diassæt, der hænger sammen, er det emnet for det gode diassæt.
Kommentarer til indholdet modtages meget gerne.
/dann