Referencer er det trin, de fleste bruger forkert. Man ringer til den, kandidaten har peget på, og spørger, hvordan vedkommende var. Svaret er pænt. Man sætter et flueben og går videre. Men det flueben betyder ingenting. En reference, der kun bekræfter et godt indtryk, har ikke efterprøvet noget som helst.
En reference efterprøver en tvivl
En god reference gør noget andet. Den tager fat i den tvivl, samtalerne efterlod. Efter et interviewforløb sidder man næsten altid med et åbent spørgsmål. Kandidaten virkede stærk fagligt. Men kan vedkommende holde hovedet koldt under pres? Charmen var stor. Men blev der leveret? Det spørgsmål er, hvad referencen er til for.
Derfor begynder en reference ikke med telefonen. Den begynder med at skrive tvivlen ned. Hvad er det ene eller to spørgsmål, samtalerne ikke kunne lukke? Har man ikke et konkret spørgsmål, er der ingen grund til at ringe. Så bliver samtalen bare en høflig udveksling, der bekræfter det, man allerede troede.
Spørg om situationer, ikke holdninger
Måden, man spørger på, afgør, hvad man får at vide. Spørger man om en holdning, får man en holdning tilbage. “Var vedkommende dygtig?” giver et “ja”. Ingen vil sige noget dårligt om en tidligere kollega. Den slags spørgsmål lukker sig selv.
Spørger man i stedet om en konkret situation, bliver det svært at svare udenom. “Fortæl om en opgave, der gik skævt. Hvad gjorde vedkommende så?” Nu skal referencen frem med et eksempel. Og et eksempel afslører mere end ti pæne ord. Det er den samme tanke som i et adfærdsinterview. Man spørger om det, der faktisk skete, ikke om et skøn over personen. Og tag altid referencen mundtligt, aldrig på skrift. En tøven eller en pause i telefonen siger tit lige så meget som ordene.
Spørg den rette
Hvem man spørger, betyder lige så meget som, hvad man spørger om. En reference, kandidaten selv har valgt, er sjældent en tilfældig. Det er som regel en, der vil sige noget pænt. Den bedste kilde er den tidligere leder, som satte opgaverne og så resultaterne. Ikke en god kollega og slet ikke en ven.
Man kan roligt bede om en bestemt reference. Vil man vide, hvordan en kandidat er som leder, nytter det ikke at tale med en sidemand. Så skal man tale med en, der har været ledet af vedkommende. Kandidaten skal selvfølgelig sige ja først. Referencer tages kun på finalisterne og kun med samtykke.
Referencer bekræfter, de afslører sjældent
En sidste ting er værd at holde fast i. En reference finder næsten aldrig noget helt nyt. Har man gjort forarbejdet, har samtalerne allerede vist styrker og svagheder. Referencen er der for at bekræfte eller afkræfte, ikke for at afdække en kandidat forfra.
Så vent ikke på, at referencen redder en tvivlsom kandidat. Er man i alvorlig tvivl efter samtalerne, er det tvivlen, der skal styre. Husk, det handler om at sige nej. En glødende reference laver ikke om på et svagt indtryk fra selve mødet. Men en reference kan bekræfte, at man tør sige ja.
Bedstefar-interviewet
Tæt på referencerne ligger et andet lille trin, som er værd at kende. Et bedstefar-interview er en kort samtale, hvor den ansættende leders egen leder taler med den sidste kandidat. Navnet kommer af, at det er niveauet over lederen, altså kandidatens kommende bedstefar i organisationen.
Hvor referencen ser bagud på det, kandidaten har gjort, ser bedstefar-interviewet fremad. Det giver et par friske øjne på valget. Og ved at lade sin egen leder møde finalisten tager man samtidig et stykke af ansvaret for valget med op i systemet. Man får så at sige taget sin egen leder lidt som gidsel i beslutningen. Til gengæld starter den nye kollega med medvind og opbakning helt oppefra. De to trin gør det samme arbejde fra hver sin side. De efterprøver, at valget holder, mens det stadig kan ændres.
Kort sagt
Referencer er ikke et flueben. De er til for at efterprøve den tvivl, samtalerne efterlod. Skriv spørgsmålet ned først. Har du ikke et konkret spørgsmål, så lad være med at ringe. Spørg om situationer, ikke om holdninger. Et eksempel afslører mere end en pæn karakter. Tal med den tidligere leder, ikke med en ven. Og husk, at referencen bekræfter eller afkræfter. Den redder sjældent en kandidat, du allerede er i tvivl om.