Hvis jeg skulle pege på én ting, der adskiller en god projektleder fra en middelmådig, er det risikostyring. At forudse og forebygge (predict and prevent) er noget af det vigtigste, en projektleder overhovedet laver. Alle kan slukke ildebrande, når de først brænder. Kunsten er at se dem komme og fjerne brændstoffet i tide.
Værktøjet tvinger dig til at gøre risici konkrete. For hver risiko noterer du sandsynlighed og konsekvens (High/Medium/Low i regnearket, altså høj, middel og lav), årsagen og effekten, de forebyggende handlinger, og en Plan B, hvis den alligevel indtræffer. Hver risiko plottes i en matrix efter sandsynlighed × konsekvens, så det er tydeligt, hvad der kræver handling nu, og hvad du bare skal holde øje med.
Pointen er ikke at udfylde et skema én gang. Det er at gøre risikostyring til en vane: en levende liste, du gennemgår, hver gang I mødes om projektet. En risiko, du har forudset og forberedt, bliver sjældent til en krise.
Forudse og forebyg. Det er altid billigere end at rydde op bagefter.
En type risiko bliver næsten altid overset, netop fordi den ikke er sket endnu: afhængigheden af nogen udefra. Leverandøren kan hæve prisen, lukke en funktion, blive opkøbt eller ændre sit produkt uden at spørge, og man kan ende med ikke at kunne få sine data ud igen. På analysedagen er der ikke noget galt, og derfor ryger den slet ikke på listen. Men når den indtræffer, kan man ofte kun vente. Det er præcis den type, øvelsen her er bygget til at fange: skriv den ned, giv den en sandsynlighed og en konsekvens, og beslut et modtræk, mens der stadig er tid.
Selve valget mellem at undgå, reducere, overføre eller acceptere en risiko folder vi ud i risiko-responsstrategier. Den levende risikoliste hører desuden hjemme i den løbende projektopfølgning og afvigelser, og fordi mennesker er en hyppig kilde til risiko, spiller analysen tæt sammen med interessentanalysen.
