Efter en lang proces er det fristende at tro, at det svære er ovre. Man har fundet den rigtige. Og nu skal der bare sendes et tilbud. Men mange gode processer falder fra hinanden lige her. Et tilbud er ikke bare et tal og en startdato. Det er det sted, hvor et ja stadig kan blive til et nej.
Tilbuddet er også kandidatens beslutning
Hele vejen gennem processen er det arbejdspladsen, der vurderer. Man sorterer fra og vælger til. Men i det øjeblik, tilbuddet ligger på bordet, vender billedet. Nu er det kandidaten, der skal sige ja. Og en dygtig kandidat har som regel andre muligheder.
Derfor skifter opgaven karakter til sidst. Indtil nu har man vurderet. Fra nu af skal man også overbevise. Tilbuddet skal få kandidaten til at føle sig ønsket, ikke bare informeret. Et tilbud, der lander som en kølig mail med et tal, vinder sjældent over et tilbud, der bliver givet med varme.
Kun et tilbud, hvis kandidaten er god nok
Det lyder selvmodsigende midt i al overtalelsen. Men princippet fra hele processen gælder stadig. Man giver kun et tilbud, hvis kandidaten er god nok. Er man i alvorlig tvivl til det sidste, skal tvivlen veje tungere end trætheden.
Fælden er den lange proces i sig selv. Man har brugt uger og set mange kandidater. Så sidder man med en, der næsten er god nok, og fristes til at strække sig. Men et tilbud til den forkerte er dyrere end at starte forfra. Har man sagt nej hele vejen af gode grunde, skal man ikke sige ja til sidst, bare fordi man er træt af at lede.
Hurtigt og personligt
Når beslutningen er taget, tæller tempoet. Et tilbud, der trækker ud, sender et signal om tvivl. Og imens kan en anden arbejdsplads nå at byde ind. Den bedste kandidat er sjældent ledig ret længe.
Rækkefølgen er enkel. Først kommer det mundtlige tilbud, helst i en samtale og ikke på skrift. Der kan man mærke stemningen og svare på det, der betyder noget for kandidaten. Bagefter følger det skriftlige tilbud med de aftalte vilkår. Så kommer underskriften. Og selv der er man ikke helt i mål. Der går ofte uger, før kandidaten møder op. Den tid skal bruges på at holde kontakten.
Kend din grænse, før du forhandler
De fleste tilbud bliver forhandlet lidt. Kandidaten spørger om mere i løn eller bedre vilkår. Og det er helt normalt. Det, der afgør, om forhandlingen går godt, er forarbejdet. Man skal vide, hvad rollen er værd og hvor grænsen går, før samtalen begynder.
Uden den grænse forhandler man i blinde. Så siger man enten nej til en god kandidat for en lille forskel eller ja til et niveau, man ikke kan holde. Og man skal ikke love mere, end man kan holde, bare for at få et ja. Et løfte, der ikke bliver indfriet, koster dyrt i tillid allerede i de første uger. Det er den samme ærlighed som i jobopslaget, nu bare ansigt til ansigt.
Slap først af ved underskriften
Et mundtligt ja er ikke en aftale. Kandidaten kan fortryde, en nuværende arbejdsgiver kan komme med et modtilbud og tvivlen kan melde sig om natten. Derfor er opgaven ikke slut, før der er skrevet under. Og selv da er der et stykke vej til første arbejdsdag.
Det fører til det sidste led i kæden. Fra kandidaten siger ja, til vedkommende faktisk møder op, er der en periode, hvor et nyt ansættelsesforhold kan nå at smuldre. Den periode er værd at tage alvorligt. Det handler det næste afsnit om.
Kort sagt
Et tilbud er ikke slutningen på jeres vurdering. Det er starten på kandidatens. Fra nu af sælger man lige så meget, som man vælger. Giv kun et tilbud, hvis kandidaten er god nok. Og lad ikke trætheden efter en lang proces træffe valget for dig. Giv tilbuddet hurtigt og personligt. Kend din grænse, før du forhandler. Og lov ikke mere, end du kan holde. Og slap først af ved underskriften, ikke ved det mundtlige ja.