Åbner man diagrammenuen i et regneark, bliver man tilbudt noget nær halvtreds forskellige typer. Der er radardiagrammer, tragte, 3D-flader og termometre. Dertil kommer fire varianter af noget, der ligner hinanden til forveksling. Menuen er bygget af nogen, som ville sikre sig mod at komme til at mangle en type. Den er ikke bygget til at hjælpe med at vælge.
I praksis dækker seks typer næsten alt, hvad et beslutningsoplæg har brug for: lagkagediagram, liggende søjlediagram, stående søjlediagram, linjediagram, punktdiagram og tabel. De seks kan bære sammensætning, sammenligning og sammenhæng, både med og uden en tidsdimension. De kan også bære det på skalaer fra nominal til ratio. Der findes naturligvis flere typer end de seks. Disse er de mest udbredte, og resten er specialtilfælde, der er værd at kende, men som ikke skal være udgangspunktet.
Artiklen her giver overblikket over de seks. Den siger, hvad hver type viser, hvor meget den kan bære, og hvordan læseren aflæser en værdi i den. Hver type har desuden sin egen artikel med reglerne for konstruktionen, og de artikler er linket undervejs.
Navnene på dansk og i menuen
Søjlerne kræver en præcisering, før de seks kan stilles op. Et søjlediagram kan have søjlerne stående eller liggende, og forskellen er ikke kosmetisk. Den ene bruges til kategorier, den anden til perioder. Derfor skrives den ud hver gang som et liggende søjlediagram og et stående søjlediagram.
De engelske navne er værd at kende ved siden af, for det er dem, menuen i regnearket bruger, og det er dem, man søger på. Et lagkagediagram hedder et pie chart. Et liggende søjlediagram hedder et bar chart, og et stående hedder et column chart. Linjediagrammet hedder et line chart, punktdiagrammet et scatter plot og tabellen en table.
De seks typer
Tegnet side om side er de seks typer lettere at skelne, end en menu på halvtreds punkter nogensinde bliver.
Lagkagediagrammet viser andele af én helhed og kun det. Reglerne om højst fem stykker, start klokken 12 og Øvrigt til sidst står i artiklen om lagkagediagrammet. Det liggende søjlediagram bruges til sammenligning uden tid, og fordi kategorinavnene står vandret, er de til at læse. Det stående søjlediagram bruges til udvikling over få perioder, fordi tid læses fra venstre mod højre. Forskellen på de to er emnet for artiklen om søjlediagrammet.
Vandfaldsdiagrammet er en variant af det stående søjlediagram, hvor søjlerne svæver og viser vejen fra ét tal til et andet. Kaffebarens vej fra 4,20 mio. kr. i omsætning til 0,28 mio. kr. i resultat er tegnet trin for trin i artiklen om vandfaldsdiagrammet. Linjediagrammet bruges, når der er mange perioder, og når hældningen mellem punkterne er selve budskabet. Konstruktionen står i artiklen om linjediagrammet. Punktdiagrammet viser sammenhængen mellem to størrelser målt på det samme objekt, og reglerne for trendlinjer og for aldrig at trække streger mellem punkterne står i artiklen om punktdiagrammet. Tabellen er en diagramtype på lige fod med de andre, når præcise tal betyder mere end billedet, og den har sin egen artikel om tabellen.
Valgtabellen
De seks typer kan stilles op efter fire spørgsmål: hvad typen viser, hvor mange datapunkter den bærer, hvordan læseren aflæser en værdi i den, og hvilke skalaer den tåler.
Hvor meget typen kan bære, er det tal, folk oftest overser. Lagkagediagrammet holder til fem stykker og bryder sammen ved seks. Liggende søjlediagram bærer omkring 15 kategorier, og stående søjlediagram omkring 12 perioder. Linjediagrammet klarer mange perioder, men højst omkring fem linjer. Punktdiagrammet er den store undtagelse, fordi det kan bære flere hundrede punkter uden at blive uklart. Derfor er den også den eneste af de seks, der duer til at kigge på rå data. Tabellen holder derimod op med at give overblik omkring ti rækker, hvorefter den skal læses linje for linje.
Spørgsmålet om, hvordan værdien aflæses, er det, der afgør de svære valg. Cleveland og McGill viste i 1984, at position på en fælles skala aflæses mest præcist, at længde kommer lige efter, og at vinkel og areal ligger et godt stykke længere nede. Punktdiagrammet og linjediagrammet bygger på position. De to søjlediagrammer bygger på længde. Lagkagediagrammet er henvist til vinkel og areal og bliver derfor det mindst præcise af de seks. Den tommelfingerregel kan bruges direkte. Man vælger så højt oppe i rækkefølgen som muligt, når to typer ellers kan det samme.
Det sidste spørgsmål handler om skalaerne. En linje lover, at der findes mellemværdier mellem to punkter. Det løfte kan kun holdes på interval- og ratioskala. På nominale data som produktgrupper findes der ikke noget mellem kaffe og bagværk. Linjen lyver derfor om en mellemregning, der ikke findes. Sammenhængen mellem skala og diagramtype er emnet for artiklen om, at skalaen bestemmer, hvad man må tegne. Selve skalabegreberne er gennemgået i artiklen om datatyper og skalaer.
Vejen til valget
Valget af type er det sidste, der sker, ikke det første. Rækkefølgen er budskab, tidsdimension og derefter diagramtype.
Først skrives budskabet som en hel sætning, der er sand. “Kaffe og bagværk er 62 % af omsætningen” er et budskab. “Omsætning pr. produktgruppe” er en overskrift på et regneark. Dernæst afgøres det, om budskabet handler om et tidsforløb eller om en tilstand. Det spørgsmål alene skiller det liggende søjlediagram fra det stående og skubber mange perioder over mod linjen. Til sidst vælges diagramtypen, og på det tidspunkt er der som regel kun to muligheder tilbage. De tre slags budskaber er foldet ud i artiklen om sammenhæng, sammenligning og sammensætning.
Det bedste tegn på, at rækkefølgen er blevet vendt om, er en samtale om, hvorvidt lagkagediagrammet skal være en donut. Den samtale handler aldrig om budskabet.
Når ingen af de seks passer
Nogle gange rækker de seks ikke. Så er der to muligheder.
Den mest almindelige er, at budskabet ikke er skarpt nok endnu. Et diagram, der skal vise udvikling, sammensætning og geografi på én gang, kan ikke tegnes, fordi det ikke er ét budskab, men tre. Løsningen er tre diagrammer eller et skarpere budskab, ikke en mere avanceret type.
Den anden mulighed er, at der virkelig er brug for en specialtype. Boxplottet viser en fordelings form med median og spredning og hører hjemme, hvor mange målinger skal beskrives på én gang. Det er nært beslægtet med artiklen om histogrammer og fordelingens form. Boblediagrammet, på engelsk bubble chart, er et punktdiagram med en tredje størrelse lagt i punktets areal, og fordi areal aflæses dårligt, tåler typen kun grove forskelle. Radardiagrammet ser overbevisende ud og er svært at aflæse, fordi arealet afhænger af, hvilken rækkefølge akserne står i. Donut er et lagkagediagram med hul i og har præcis de samme begrænsninger som originalen. Kort hører til, når geografien i sig selv er budskabet, og ikke bare fordi data tilfældigvis har et postnummer.
Kombinationer er den sidste specialtype. Et stående søjlediagram med en linje ovenpå kan være det rigtige valg, når to størrelser hører sammen, men måles i hver sin enhed. Kombinationen bringer bare også den dobbelte akse med sig, og den har sine egne problemer, som er gennemgået i artiklen om skalaer, der lyver.
Listen over specialtyper er lang og bliver længere. Med AI kan man i dag få tegnet næsten enhver form, man kan beskrive med ord, uden hverken at programmere den eller finde den i en menu. Det er en reel udvidelse af, hvad der kan lade sig gøre.
Det flytter til gengæld ikke noget ved det, der er svært. Budskabet skal stadig kunne skrives som én sand sætning. Skalaen bestemmer stadig, hvad der overhovedet må tegnes. Aksen, rækkefølgen, totalen og kilden skal stadig være på plads, og læseren har stadig kun de samme få sekunder. En diagramtype, ingen har set før, gør ikke et uklart budskab klarere. Den gør det sværere at opdage, at det er uklart.
Kort sagt
Seks typer dækker næsten alt, hvad et beslutningsoplæg skal kunne tegne. Lagkagediagrammet viser andele af én helhed. Liggende søjlediagram sammenligner uden tid. Stående søjlediagram viser udvikling over få perioder. Linjen tager de mange perioder. Punktdiagrammet viser sammenhængen mellem to størrelser. Tabellen bruges, når præcise tal betyder mere end billedet.
Valget følger af budskabet og af tidsdimensionen, ikke af menuen i værktøjet. Hvor to typer kan det samme, vinder den, hvor værdien aflæses som position frem for som vinkel eller areal. Passer ingen af de seks, er den sandsynlige forklaring ikke, at der mangler en type. Den er, at der er mere end ét budskab i det samme diagram.