PowerPoint er efterhånden blevet en del af den danske virksomhedskultur. Værktøjet bliver brugt til at lave såvel dokumenter, der skal læses, som til at lave en visuel understøtning af en præsentation (som det vist oprindeligt var tanken). Men hvordan laver man egentlig et godt diassæt, der typisk kaldes et slidedeck på engelsk? Det spørgsmål har jeg længe stillet mig selv, og nedenstående dokument er en opsummering af min aktuelle mening om emnet.
Dokumentet er naturligvis lavet i PowerPoint, og det er ment til at blive læst. Det består, inklusive bilag, af over 100 sider fordelt over nedenstående indholdsfortegnelse:
- Introduktion til kommunikationsteori
- Lav et storyboard
- Fra storyboard til dias-struktur
- Fra dias-struktur til diassæt
- Opsummering
- Bilag
Der er færdige storyboard-skabeloner at bygge forløbet op fra, og en samling skabeloner til genbrug til selve diassættet.
De vigtigste pointer
- Kommunikation kan ses som en kæde fra afsender over budskab og kanal til effekt hos modtageren, og designet skal understøtte den effekt, du vil opnå.
- Modtagerens kapacitet er begrænset: arbejdshukommelsen rummer omkring fire “chunks”, og kun cirka tre, når de skal hænge sammen. Bryd derfor et kompliceret budskab ned i ca. tre underbudskaber.
- Kun ét budskab kan modtages ad gangen. Reducér al støj, der ikke støtter budskabet.
- Indholdsrige overskrifter (en hel sætning, ikke et stikord) øger indlæringen med næsten 20%.
- Diassættet skal kunne stå alene og læses. Angiv altid kilder, forfatter og dato, giv en anbefaling ved beslutninger, og forklar, hvad tingene betyder.
Indholdet er et udtryk for min mening, og ikke mindst hvordan jeg tolker en række forskningsresultater. Kommentarer til indholdet er mere end velkomne.
/Dann