Hele denne sektion handler om at sige nej. Formålet er at sige nej forklarer, hvorfor en god proces sorterer fra, og interviewtragten viser, hvordan feltet bliver mindre for hvert trin. Men der er forskel på at beslutte et nej og på at levere det. Denne artikel handler om det sidste. Afslaget er det sidste, kandidaten hører fra en. Og det er ofte det, der bliver husket og fortalt videre.
Afslaget skal modsvare kontakten
Den enkle regel er, at afslaget skal modsvare den kontakt, kandidaten har haft. Nogle ansøgere bliver sorteret fra på papiret, uden at man har talt med dem. De skal have et kort, ordentligt skriftligt nej. Nogle har været et kvarter i telefonen. De fortjener et opkald, eller i det mindste et personligt skrevet svar, ikke en standardmail. Og har nogen taget en halv fridag for at møde op til en samtale, får de altid et personligt opkald. Aldrig en autosvar-mail.
Tag en café, der har slået en fast barista op. Fyrre ansøgninger kom ind. De fleste får aldrig andet end papirkontakt. Et pænt skriftligt nej er nok. Men de to, der nåede helt frem til samtalen, sad over for indehaveren i en time. De skal ikke opdage deres nej i indbakken mellem to nyhedsbreve. De skal have et opkald. Grunden er enkel. Jo længere ned i tragten kandidaten er kommet, jo mere har vedkommende investeret. Et menneske, der har siddet over for en, har krav på et menneskes nej.
Sådan lyder et ordentligt nej
Et ordentligt nej er ikke et langt nej. Det er et klart nej. Man pakker det ikke ind i så mange venlige vendinger, at kandidaten sidder tilbage i tvivl om, hvorvidt det var et afslag. Man giver ikke falske håb om en fremtidig stilling, man ikke har. Man siger det ligeud. Og man siger det i tide. Det værste afslag er slet ingen besked. Kandidaten, der aldrig hører fra en, sidder tilbage og tjekker indbakken i ugevis. Den tavshed er både det mest almindelige og det, der skader mest.
Ud over at være klart og rettidigt hviler et godt nej på tre ting. Man giver en kort, ærlig grund, ikke en tom floskel. Én rigtig sætning om, hvorfor det blev en anden, er nok. Man takker for den tid, kandidaten har brugt. Og man husker, at et afslag er en beslutning, ikke en forhandling. Man behøver ikke levere en lang kritik, der lægger op til diskussion. Beder kandidaten selv om en begrundelse, så giv én, der er til at bruge. Men gør det kort.
Hvorfor et ordentligt nej betaler sig
Det kunne lyde som ren høflighed. Det er det ikke. Et afslag rejser videre. Kandidaten fortæller om det til venner og tidligere kolleger, uanset om det var koldt eller ordentligt. Et koldt nej rejser lige så langt som et varmt. Derfor styrker et ordentligt afslag ens ry som arbejdsplads, næsten gratis. Den, der fik et ordentligt nej, søger måske igen næste gang. Vedkommende anbefaler en bekendt at søge. Og bliver som regel hængende som en velvillig kunde.
Der er også en helt konkret grund. Den, man siger nej til i dag, kan være den rigtige til den næste stilling. Feltet af gode folk er ikke så stort. Man møder de samme mennesker igen. En kandidat, der var god nok, men kom ét hak efter finalisten, er en, man skal sige ordentligt farvel til. Et halvt år senere står stolen måske tom igen. Så er det rart, at det sidste, vedkommende hørte, var et nej, man kan vende tilbage til.
Kort sagt
Afslaget er det sidste, kandidaten hører. Det bliver husket. Det skal modsvare kontakten. Et fravalg på papiret klares med et kort skriftligt nej. Men den, der har været til samtale, skal have et personligt opkald. Et ordentligt nej er klart, rettidigt og ærligt. Det giver én kort grund, takker for tiden og lover ikke noget, der ikke er sandt. Det værste afslag er tavshed. Og et godt nej koster ikke mere end et dårligt. Det betaler sig, fordi kandidaten taler videre, søger igen og måske er den rigtige næste gang.