Kandidaten har sagt ja. Kontrakten er skrevet under. Det føles som at være i mål. Men der går som regel uger, nogle gange måneder, før den nye kollega faktisk møder op. Den periode er langt farligere, end de fleste tror. Et ja på papir er ikke en medarbejder på gulvet endnu.
Den farlige periode
Fra underskrift til første arbejdsdag sker der ingenting synligt. Netop derfor er det risikabelt. I det tomrum kan et ja nå at smuldre, uden at man opdager det. Den gamle chef kommer med et modtilbud. Tvivlen melder sig en søndag aften. Et andet sted ringer med noget, der lyder bedre.
Det, der gør perioden så sårbar, er tavshed. Hører kandidaten ikke fra sin nye arbejdsplads, fyldes stilheden let med tvivl. Har de glemt mig? Var det alligevel det rigtige? En arbejdsplads, der tier fra underskrift til første dag, føles ikke som en, man glæder sig til. Kontakt er det, der holder aftalen varm.
Hold kontakten, konkret
Det kræver ikke store armbevægelser at lukke det tomrum. Det kræver bare, at man gør noget i stedet for ingenting. Nogle få, enkle ting undervejs betyder mere end én stor velkomst på selve dagen.
Det stærkeste greb er en buddy. Det er en kommende kollega, der tager imod den nye og hjælper i gang. En, man kan skrive til med de små spørgsmål, man ikke gider stille chefen. Bare det at have et navn og et ansigt på forhånd gør den første dag mindre skræmmende.
Dertil kommer det praktiske. Hvornår og hvor skal man møde, hvad kommer den første dag til at byde på og hvem tager imod? Er der udstyr at vælge imellem, så hør også til det. Skal den nye bruge en bestemt computer, telefon eller andet grej, kan det stå klar allerede den første dag. Det viser, at pladsen er gjort klar til lige præcis vedkommende. Lidt forberedelsesmateriale kan også være rart, så man ikke starter helt blank. Og en enkelt hilsen undervejs, et livstegn fra det nye sted, gør, at man føler sig ventet. Ikke noget stort. Bare nok til at vise, at nogen ser frem til, at man kommer.
Overdriv det ikke
Der er en balance. Meningen er at holde kontakten, ikke at overvælde. En daglig strøm af mails og opgaver, før man overhovedet er begyndt, trætter mere, end det gavner. Den nye kollega er stadig i sit gamle job og skal nå at sige ordentligt farvel der.
Så hold det let og venligt. Et par kontaktpunkter hen over ventetiden er rigeligt. Formålet er, at kandidaten hele tiden kan mærke, at valget var rigtigt. Ikke at arbejdet begynder før tid.
Broen over til onboarding
Denne periode er ikke onboarding endnu. Onboardingen begynder på den første arbejdsdag og handler om at få den nye godt i gang i selve jobbet. Men de to hænger sammen. En kandidat, der har følt sig set i ugerne før, møder op med et helt andet overskud end en, der har siddet i tavshed og tvivlet.
På den måde er kontakten før start den bro, der bærer kandidaten sikkert fra et ja til den første dag. Rekrutteringen er først i mål, når den nye kollega står i døren og er glad for at være der. Alt arbejdet med at vælge rigtigt er spildt, hvis man taber kandidaten på det sidste stykke vej i mål.
Kort sagt
Et ja er ikke en medarbejder endnu. Perioden fra underskrift til første dag er sårbar. Et modtilbud, kolde fødder eller et andet tilbud kan nå at ødelægge aftalen. Tavshed er den største fjende. Så hold kontakten med enkle greb: en buddy, praktisk info, lidt forberedelsesmateriale og en hilsen undervejs. Overdriv det ikke. Kandidaten skal også nå at forlade sit gamle job. Og husk, at rekrutteringen først er i mål, når den nye kollega møder glad op på første dag.