Ny sektion: Diagrammer, og hvordan de kommer til at lyve
Et diagram kan vildlede, uden at et eneste tal er forkert. Det sker, når værdiaksen er skåret over, når tidsaksen løber den forkerte vej, eller når to lagkagediagrammer med hver sin total bliver stillet ved siden af hinanden. Den nye sektion Diagrammer handler om den slags: enogtyve artikler om at vælge, bygge og læse et diagram til et beslutningsoplæg.
Materialet stammer fra det diassæt om det gode diagram, jeg har undervist efter siden 2013. Selve præsentationen ligger stadig til download på siden om det gode diagram. Her er den skrevet ud, og hvert råd har fået den begrundelse, et dias ikke har plads til.
Alle eksempler kommer fra den samme opdigtede kaffebar med to afdelinger, Nord og Syd, der omsætter for 4,2 mio. kr. om året. De samme tal går igen fra artikel til artikel, så det kun er diagramtypen, der skifter. Tallene kan hentes som regneark med et faneblad pr. datasæt og et ark med øvelser, hvis du vil tegne dem selv.
Budskabet kommer før diagrammet
Budskabet før diagrammet handler om det valg, der ligger før alle andre. Hvad skal læseren se, og kan det skrives som én sætning, der er sand? Kan det ikke, er det for tidligt at tegne. Sammenhæng, sammenligning og sammensætning deler budskaberne i tre, og hvert af de tre peger på sin egen diagramtype. Skalaen bestemmer, hvad man må tegne forklarer, hvorfor et regneark uden at blinke tegner en glat kurve hen over seks produktgrupper, og hvorfor den kurve er forkert.
Hvad der skal med, og hvad der skal ud
Ni krav til det gode diagram er tjeklisten: titel, kilde, periode, dataforklaring, rækkefølge, total, datapunkter, akse og skala. Kilde, periode og total er de tre, der oftest mangler, fordi de ikke er en del af det, værktøjet tegner af sig selv. Blæk skal bruges til data går den modsatte vej og fjerner et element ad gangen, indtil kun tallene står tilbage.
De fire klassiske løgne
Når diagrammet lyver sætter tal på påstanden med Tuftes løgnefaktor. Kaffebarens iskaffesalg steg 15 % fra den ene juli til den næste, mens søjlerne på diagrammet steg 190 %. De fire familier af løgne har hver sin artikel. Undgå 3D viser, hvordan perspektivet gør det forreste lagkagestykke størst, uanset hvad tallene siger. Skalaer, der lyver tager den beskårne akse, den dobbelte akse og de to nabodiagrammer, der ikke deler skala. Tid, der lyver handler om retningen, om de perioder, der mangler, og om valget af startår. Andele, der bedrager forklarer, hvorfor 5,3 % af den ene afdeling er færre kroner end 4,8 % af den anden.
Sådan læser øjet et diagram
Fem dataserier, og hvornår reglen ikke gælder rydder op i den mest citerede og mest fejlciterede regel af dem alle. Miller skrev om enheder i korttidshukommelsen, ikke om datapunkter, og den forskel er hele forklaringen på, hvorfor ni linjer nogle gange går an og tre andre gange er for mange. Skrifttyper i diagrammer handler om de typografiske signaler, læseren skal tyde, før tallene overhovedet bliver læst. Farver i diagrammer om hvorfor hver farve skal kunne forklares, og hvorfor farve aldrig må stå alene om en forskel. Fremhævning i diagrammer om de seks måder at pege på ét tal, og om hvorfor kun én ad gangen virker.
De seks diagramtyper
Til sidst kommer opslagsdelen. De seks grundtyper stiller typerne op med, hvad hver af dem viser, hvor mange datapunkter den kan bære, og hvilke skalaer den tåler. Derefter får de hver sin artikel: Lagkagediagrammet, Søjlediagrammet, Vandfaldsdiagrammet, Linjediagrammet, Punktdiagrammet og Tabellen, som er den, de fleste glemmer er et valg på lige fod med de andre.
Sektionen støder op til Dataanalyse, for selve arbejdet med tallene, altså skalaer, fordelinger og faldgruberne i et gennemsnit, hører hjemme der. Skal diagrammerne videre ind i et sæt dias, der hænger sammen, er det emnet for det gode diassæt. Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er noget, der er galt eller mangler.
/dann