Det er ikke svært. Det tager bare fem minutter hver gang. Og det er den slags fem minutter, der ender med, at du tegner kasserne i hånden i stedet.

Nu ligger de i PowerPoint

SSF Slide Elements er et lille tilføjelsesprogram til PowerPoint. Det har de samme skabeloner, delt op i 106 elementer, i en rude ved siden af diasset. Du finder det, du skal bruge, og klikker. Så lægger elementet sig på det dias, du står på, i din præsentations egne farver. Fortryder du, er der en knap til det.

Det er gratis og ligger i Microsofts marketplace. Der er hverken konto eller login. Ingen data forlader din maskine. Hvordan det virker, står i artiklen om SSF Slide Elements. Skabelonfilerne kan du stadig hente som før, hvis du hellere vil have dem.

Nummer to i familien

Det er mit andet program i Microsofts marketplace efter SSF Merge. Papirarbejdet med udgiverfirma og verifikation var overstået i forvejen.

Jeg er glad for at kunne gøre det endnu nemmere at bruge de værktøjer, jeg har lavet. Skabelonerne har kunnet hentes her på siden. Nu ligger de der, hvor du alligevel sidder og arbejder.

Prøv det

Den hurtigste vej er at åbne PowerPoint, vælge Tilføjelsesprogrammer på fanen Hjem og søge efter SSF Slide Elements. Så er det inde med det samme. Vil du se hele biblioteket først, ligger der en oversigt over alle elementerne.

Falder du over noget, der er galt, eller noget, der mangler, så sig endelig til.

/dann

Flipchart i praksis

Flipchart i praksis er den håndbog, jeg gerne ville have haft, da jeg startede. Den samler håndværket bag et flipchart og teorien, der passer til. Alt fra, hvordan du vælger tuscher, over, hvordan du bygger arket op med ramme og titel, og helt til, hvordan du tegner de få enkle figurer, der bærer næsten alt. Du behøver ikke kunne tegne på forhånd.

Den handler lige så meget om mødet som om papiret: at fange deltagernes egne ord, at bruge de blivende ark som agenda og parkeringsplads, og at dokumentere det hele bagefter, så beslutningerne ikke forsvinder, når arket bliver rullet sammen. Grundpointen er, at tuschen ikke er magisk. Flipchartet virker, fordi det bliver hængende i rummet, og det håndværk kan læres.

Bogen er gratis at hente som epub og pdf. Hent den på bogens side.

Kig forbi, og sig til, hvis der er noget, du savner.

Problemet er editorerne. De fleste får dig til at vælge. Enten skriver du i den rå tekst og må læse dig igennem alle symbolerne. Eller også skriver du på en pæn overflade, der skjuler dem og en gang imellem skriver dem om i det stille. Så ved du aldrig helt, hvad der står i filen.

Så lavede jeg det

MD Studio viser ét dokument i to visninger side om side. Til venstre står din Markdown, præcis som den bliver gemt. Til højre står det samme dokument sat op, sådan som en læser ser det. Du kan skrive i begge sider. Når du retter i den opsatte side, beholder MD Studio din egen tekst i alle de blokke, du ikke har rørt.

Det er gratis og open source. Det kører i browseren uden konto og uden server. Dine filer bliver hos dig. I Edge og Chrome åbner og gemmer du direkte i filen på disken. Appen kan også installeres og bruges helt uden net. Hvad den ellers kan, står på siden om MD Studio.

Og bogen

Som de tre andre værktøjer i Studio har MD Studio sin egen bog. Writing in Plain Text er en praktikerguide til at skrive i Markdown med appen som arbejdsbord, fra det første dokument til skrivning som en fast vane. Den er gratis under CC BY-NC 4.0 som PDF og EPUB.

Prøv det

Åbn md-studio.struktureretsundfornuft.dk, og vælg Try the sample document. Det er en kort rundtur i både appen og Markdown. Du kan også åbne en .md-fil, du allerede har liggende, og se den fra begge sider.

Falder du over noget, der er galt, eller noget, der mangler, så sig endelig til.

/dann

Så sidder man og kopierer det samme dias, retter to felter, kopierer igen. Det tager en eftermiddag. Og der er altid to dias til sidst, hvor et gammelt navn er blevet stående, fordi opgaven er lige præcis kedelig nok til, at man holder op med at læse efter.

Word har haft brevfletning i årtier. PowerPoint har det ikke. Hver gang jeg er stødt på det, har jeg tænkt, at nogen burde lave det, og hver gang har jeg ledt efter det og fundet enten ingenting eller noget, der kostede penge per bruger for en opgave, jeg har fire gange om året.

Så lavede jeg det

SSF Merge er et lille tilføjelsesprogram til PowerPoint. Du peger på de dias, der skal gentages, indsætter din tabel fra regnearket, og programmet bygger ét sæt dias per række. Dine egne skrifttyper, farver og placeringer følger med, fordi det kopierer dine dias frem for at tegne nye.

Det er gratis, det ligger i Microsofts marketplace, og der er hverken konto eller login. Ingen data forlader din maskine. Hvordan det virker, og i hvilken rækkefølge man gør tingene, står i artiklen om SSF Merge.

Min første udgivelse i Microsofts marketplace

Det er første gang, jeg har lagt et program ud i Microsofts marketplace, og den del var en historie for sig. Selve koden var det nemme. Derefter fulgte et par uger med et firma som udgiver, en amerikansk skatteformular, verifikation af virksomheden og en afvisning undervejs, fordi udgivernavnet manglede to bogstaver.

Det er værd at vide, hvis du selv går og har et værktøj liggende. Det er ikke svært, og det koster ikke noget, men der er et stykke papirarbejde mellem den færdige kode og knappen, andre kan trykke på.

Prøv det

Den hurtigste vej er at åbne PowerPoint, vælge Tilføjelsesprogrammer på fanen Hjem og søge efter SSF Merge. Så er det inde med det samme. Vil du hellere se beskrivelsen først, ligger den på produktsiden i Microsofts marketplace.

Det er version ét, og det er bygget til den opgave, jeg selv har. Falder du over noget, der er galt, eller noget der mangler, så sig endelig til.

/dann

Materialet stammer fra det diassæt om det gode diagram, jeg har undervist efter siden 2013. Selve præsentationen ligger stadig til download på siden om det gode diagram. Her er den skrevet ud, og hvert råd har fået den begrundelse, et dias ikke har plads til.

Alle eksempler kommer fra den samme opdigtede kaffebar med to afdelinger, Nord og Syd, der omsætter for 4,2 mio. kr. om året. De samme tal går igen fra artikel til artikel, så det kun er diagramtypen, der skifter. Tallene kan hentes som regneark med et faneblad pr. datasæt og et ark med øvelser, hvis du vil tegne dem selv.

Budskabet kommer før diagrammet

Budskabet før diagrammet handler om det valg, der ligger før alle andre. Hvad skal læseren se, og kan det skrives som én sætning, der er sand? Kan det ikke, er det for tidligt at tegne. Sammenhæng, sammenligning og sammensætning deler budskaberne i tre, og hvert af de tre peger på sin egen diagramtype. Skalaen bestemmer, hvad man må tegne forklarer, hvorfor et regneark uden at blinke tegner en glat kurve hen over seks produktgrupper, og hvorfor den kurve er forkert.

Hvad der skal med, og hvad der skal ud

Ni krav til det gode diagram er tjeklisten: titel, kilde, periode, dataforklaring, rækkefølge, total, datapunkter, akse og skala. Kilde, periode og total er de tre, der oftest mangler, fordi de ikke er en del af det, værktøjet tegner af sig selv. Blæk skal bruges til data går den modsatte vej og fjerner et element ad gangen, indtil kun tallene står tilbage.

De fire klassiske løgne

Når diagrammet lyver sætter tal på påstanden med Tuftes løgnefaktor. Kaffebarens iskaffesalg steg 15 % fra den ene juli til den næste, mens søjlerne på diagrammet steg 190 %. De fire familier af løgne har hver sin artikel. Undgå 3D viser, hvordan perspektivet gør det forreste lagkagestykke størst, uanset hvad tallene siger. Skalaer, der lyver tager den beskårne akse, den dobbelte akse og de to nabodiagrammer, der ikke deler skala. Tid, der lyver handler om retningen, om de perioder, der mangler, og om valget af startår. Andele, der bedrager forklarer, hvorfor 5,3 % af den ene afdeling er færre kroner end 4,8 % af den anden.

Sådan læser øjet et diagram

Fem dataserier, og hvornår reglen ikke gælder rydder op i den mest citerede og mest fejlciterede regel af dem alle. Miller skrev om enheder i korttidshukommelsen, ikke om datapunkter, og den forskel er hele forklaringen på, hvorfor ni linjer nogle gange går an og tre andre gange er for mange. Skrifttyper i diagrammer handler om de typografiske signaler, læseren skal tyde, før tallene overhovedet bliver læst. Farver i diagrammer om hvorfor hver farve skal kunne forklares, og hvorfor farve aldrig må stå alene om en forskel. Fremhævning i diagrammer om de seks måder at pege på ét tal, og om hvorfor kun én ad gangen virker.

De seks diagramtyper

Til sidst kommer opslagsdelen. De seks grundtyper stiller typerne op med, hvad hver af dem viser, hvor mange datapunkter den kan bære, og hvilke skalaer den tåler. Derefter får de hver sin artikel: Lagkagediagrammet, Søjlediagrammet, Vandfaldsdiagrammet, Linjediagrammet, Punktdiagrammet og Tabellen, som er den, de fleste glemmer er et valg på lige fod med de andre.

Sektionen støder op til Dataanalyse, for selve arbejdet med tallene, altså skalaer, fordelinger og faldgruberne i et gennemsnit, hører hjemme der. Skal diagrammerne videre ind i et sæt dias, der hænger sammen, er det emnet for det gode diassæt. Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er noget, der er galt eller mangler.

/dann

Artiklerne kan læses i rækkefølge som et lille kursus eller bruges enkeltvis. Vil man have rammen først, starter det hele et andet sted end de fleste opslag i Skal stillingen overhovedet besættes?. Selve metoden, matrixen som resten bygger på, ligger i Fra formål til jobprofil.

Før du slår op

Kravene er det sidste, man skal fastlægge, ikke det første. Jobprofilen bygges som en matrix fra formål til krav. Kompetenceniveauer giver en skala fra 0 til 4, så et krav siger, hvor godt man skal kunne noget, ikke bare at man skal. Det gode jobopslag er så jobprofilen skrevet om til noget, den rigtige gider læse. Og Søgning og kanaler handler om, at hvor man leder, afgør hvem der søger.

Udvælgelsen

Formålet med en udvælgelse er at sige nej, ikke at kåre en vinder. Formålet er at sige nej og Interviewtragten sætter rammen. Adfærds- og case-interview skærer igennem charmen og ned til noget, man kan bruge. Kandidatprofilen gør kandidaterne til at sammenligne bagefter. Referencer handler om at efterprøve sin tvivl frem for at bekræfte et godt indtryk. Og Bias og faldgruber tager fat i de genveje, hjernen tager, når man tror, man vurderer frit.

Fra ja til første dag

En proces falder tit fra hinanden lige på målstregen. Afslaget er den halvdel af beslutningen, de fleste haster forbi, selv om det er den, flest kandidater oplever. Tilbuddet er mere end et tal og en startdato. Hold kontakten indtil første dag handler om den farlige ventetid mellem underskrift og fremmøde. Og Velkomstbrevet er den halve time, der sætter tonen for hele ansættelsen.

Forløbet slutter, hvor Onboarding begynder, for det er i de første uger, ansættelsen faktisk afgøres. Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er et emne, du savner.

/dann

Artiklerne kan læses i rækkefølge som et lille kursus eller bruges enkeltvis. Vil man have rammen først, giver Datadrevne beslutninger og Analyseprocessen i otte trin overblikket. Den sidste følger den internationale CRISP-DM-model, bare uden fagsproget.

Forstå dine data, før du regner på dem

Datatyper og skalaer forklarer, hvorfor en skala i virkeligheden er en slags kontrakt om, hvad man overhovedet må gøre ved tallene: om man må lægge sammen, tage et gennemsnit, eller kun tælle. Kardinalitet og granularitet stiller de to enkle spørgsmål, der bringer en længst: hvor mange forskellige værdier er der i kolonnen, og hvor findelte er data egentlig.

Gør data klar

Det pæne, komplette datasæt er en fiktion. Manglende data handler om de huller, der findes i ethvert rigtigt datasæt, og om, hvad man må og ikke må gøre ved dem. Data enrichment handler om det modsatte: at tilføje den ene kolonne, en alder, en ugedag, en avance, der gør resten brugbar.

Beskriv ærligt

Fire artikler handler om at fortælle sandheden om et datasæt. Artiklen Gennemsnit kan snyde tager fat i det tal, vi griber efter først og stoler mest på. Spredning, varians og standardafvigelse viser, hvorfor to datasæt med præcis samme gennemsnit kan være vidt forskellige. Histogrammer og fordelingens form erstatter tre tal med et billede. Og Outliers handler om de få værdier, der har uforholdsmæssig stor magt over resultatet.

Find sammenhænge

Korrelation ≠ kausalitet er den fælde, som alle kender og alligevel falder i. Regression og tendenslinjer går skridtet videre og sætter tal på, hvor meget det ene ændrer sig, når det andet gør. Og for de kategoriske data er værktøjet Krydstabulering og pivottabeller, altså det, de fleste kender som en pivottabel, forklaret, så man også ved, hvad man kigger på.

Sektionen hænger flere steder sammen med Virksomhedsøkonomi, for de fleste analyser ender alligevel i et spørgsmål om, hvad noget koster, eller om det kan betale sig. Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er et emne, du savner.

/dann

Virksomhedsøkonomi er en ny sektion med godt tredive artikler, skrevet i samme ånd som resten af siden: almindeligt sprog, konkrete eksempler med runde tal, og en rækkefølge, man kan læse forfra som et lille kursus. Har man travlt, kan man i stedet slå ned på præcis det begreb, man står med lige nu.

Hvor man starter

Der ligger en indgangsartikel, Sådan hænger virksomhedsøkonomien sammen, som tegner hele ruten op som fem spørgsmål stillet i rækkefølge: hvad sker der overhovedet, blev der overskud, tjener vi penge på det, vi sælger, har vi pengene, og kan det betale sig. Den følger ét lille bageri hele vejen igennem, og hvert spørgsmål linker videre til de artikler, der besvarer det. Man kan altså bruge den som kort i stedet for at læse sektionen forfra.

Vil man hellere begynde med modellen bag det hele, er det Økonomistyringstrekanten, som viser den struktur, enhver virksomhed hviler på, uanset branche og størrelse. Derfra går det videre til Hvad er økonomistyring og Virksomhedsformer og hæftelse, altså det valg, de fleste tror er en formalitet, men som afgør, hvordan man hæfter, hvordan man beskattes, og hvordan man kan hente kapital ind. Og så er der Det kommer an på, om hvorfor et ærligt “det afhænger” ofte er et bedre svar end et hurtigt ja.

Regnskabet og håndværket

Fundamentet er de begreber, som folk bruger i flæng, og som netop derfor driller. Resultatopgørelse og balance skiller de to overblik ad. Omkostninger, udgifter og udbetalinger og spejlbilledet Indtægter, indbetalinger og indtjening forklarer, hvorfor likviditet og indtjening ikke er det samme, og hvad der går galt, når man blander dem sammen. Dobbelt bogholderi og T-konti tager det 500 år gamle princip, der stadig virker, og Afskrivninger forklarer, hvorfor en ovn ikke skal koste hele sin pris i købsåret.

Hvornår tjener man penge

Herfra bliver det praktisk. Dækningsbidrag og dækningsgrad er arbejdshesten, som næsten al praktisk økonomistyring hviler på, og den hænger tæt sammen med Faste og variable omkostninger og Nulpunkt og overskudsgrad. Alternativomkostning og sunkne omkostninger handler om de to omkostninger, der aldrig dukker op på en faktura, og Bidragskalkulation og fordelingskalkulation om de to gode svar på, hvad et produkt koster.

Prisen får sin egen behandling i Afsætningskurven og prisdannelse og Profitmaksimering, hvor svaret hverken er den højeste pris eller det største salg. Og Ikke alle forbedringer er lige meget værd viser, hvor forskelligt en forbedring på 1 procent rammer bundlinjen, alt efter hvor i regnskabet den lander.

Hvor pengene kommer fra

Kapacitetsstyring og flaskehalse handler om den øvre grænse for, hvor meget man overhovedet kan nå. Kapitalbehov og finansiering, Balancestruktur og soliditet og Lån, renter og afdrag handler om, hvordan pengene skaffes og bindes. Og Likviditetsstyring handler om det, der vælter flest ellers sunde virksomheder: at pengene ikke er der på det rigtige tidspunkt.

Kan det betale sig

Den længste sammenhængende linje i sektionen er investeringsvurderingen. Den begynder med Tidsværdi af penge og Nutidsværdi og diskontering, går videre til Kalkulationsrente og WACC, altså måske den vigtigste enkeltantagelse i hele regnestykket, og videre til Investeringsvurdering og betalingsstrømme. Skal beslutningen rumme mere end kroner og ører, er der Cost-benefit-analyse. Og fordi ethvert regnestykke om fremtiden hviler på gæt, er der Følsomhedsanalyse og Inflation og faste vs. løbende priser.

Eje, leje eller betale efter forbrug

Tre artikler tager fat i et spørgsmål, der fylder mere og mere. Capex vs. opex om forskellen på at eje og at leje. TCO og de skjulte omkostninger om alt det, prisen på skiltet ikke fortæller. Og Økonomistyring når du betaler efter forbrug om, hvad der sker med budgetlægningen, når regningen følger forbruget i stedet for at ligge fast.

Og bagefter

Til sidst to artikler om at kigge tilbage. Variansanalyse handler om at forstå forskellen mellem budget og virkelighed, ikke bare at konstatere den. Og Nøgletal og regnskabsanalyse handler om at få de rå kroner og ører til rent faktisk at sige noget.

Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er et begreb, du savner, eller et sted, hvor forklaringen halter.

/dann

Projektledelse: business casen som metode

De fleste projekter bliver sat i gang, fordi nogen synes, det er en god idé, ikke fordi nogen har regnet efter. Business casen som metode handler om at gøre den mavefornemmelse til noget, man kan tage stilling til: hvad koster det, hvad kommer der ud af det, hvornår tjener det sig hjem, og hvad sker der, hvis man lader være. Den bruger et helt almindeligt eksempel, to medarbejdere der taster ordrer ind i hånden hver måned, og følger regnestykket hele vejen igennem.

Bedre møder

Under Facilitering er der to nye ting. Det gode agendapunkt handler om at tvinge et dagsordenspunkt til at svare på fem enkle spørgsmål, før det kommer på, så mødet bliver kort og ærligt i stedet for svævende. Der følger en PowerPoint-skabelon med, som du kan hente og bruge direkte. Og så er der To identiske jordkloder, et lille tankeeksperiment om, hvorfor to helt ens udgangspunkter alligevel kan ende vidt forskelligt.

Flipcharts, tegnet før mødet

Der er også landet en helt ny artikel om noget, jeg selv har brugt år på at lære: Tegn dine flipcharts, før mødet begynder. Den handler om at forberede rammerne hjemmefra i stedet for at bruge de første minutter af mødet på at tegne dem, mens alle ser på. Men den handler lige så meget om, hvad man ikke skal forberede, for et ark, der allerede er fyldt ud, får folk til at tie i stedet for at bidrage.

Undervejs er der en gennemgang af håndværket, altså hvor stort man skal skrive, hvor meget der realistisk kan være på et ark, og hvorfor blyant er facilitatorens bedste ven. Der følger et printbart ark med, med fire tomme flipcharts på en A4-side, så du kan skitsere hele mødet i lille format, før du tegner noget i fuld størrelse.

Et sitemap, så man kan finde rundt

Efterhånden som der er kommet meget indhold til, har siden fået brug for et samlet overblik. Der ligger nu et sitemap under Bagom, hvor hele indholdet står grupperet efter emne. Skal du bare finde en bestemt side, eller vil du se, hvad der egentlig er her, så er det stedet at starte.

Kig forbi, og sig til, hvis der er noget, du savner.

Området er blevet bygget ud til et sammenhængende forløb, der følger et projekt hele vejen fra den første idé til gevinsten er hentet hjem. Der er kommet over tredive nye artikler til, og de er skrevet, så man kan læse dem i rækkefølge som et lille kursus, eller slå ned på præcis det emne, man står med lige nu. Vil du have overblikket først, så start med Projektforløbet, der binder det hele sammen og fører dig videre til hvert enkelt emne.

Hvad der er kommet til

Forløbet starter med det grundlæggende: hvad et projekt egentlig er, hvilke typer der findes, og hvordan projekttrekanten binder tid, økonomi og kvalitet sammen. Derfra går det videre til at sætte mål og afgrænse, til selve planlægningen med arbejdsnedbrydning, tidsplaner og kritisk vej, og til at estimere og lægge budget, blandt andet med trepunktsestimering og successiv kalkulation.

Så kommer menneskene og styringen: projektlederens rolle, organisation og roller, gruppedynamik, kommunikation og kvalitet. Og når projektet kører, er der nu ordentlig hjælp til opfølgning, herunder en grundig gennemgang af Earned Value Management, der kobler tid og økonomi sammen i ét regnestykke. Til sidst rundes forløbet af med afslutning, gevinstrealisering og et blik på porteføljen.

De gamle værktøjer er der stadig

De skabeloner, der var i forvejen, er ikke forsvundet; de er tværtimod vævet ind i det nye. Interessentanalysen peger nu videre til kommunikationsplanen, risikoskemaet til risiko-responsstrategierne, statusrapporten til den løbende opfølgning, og så videre. Tanken er, at teorien og værktøjerne skal hænge sammen, så man kan gå fra at forstå noget til rent faktisk at bruge det.

Hele området er samtidig blevet ryddet op i menuen, så artiklerne ligger i temaer i den rækkefølge, man møder dem i et rigtigt projekt. Kig forbi, og sig til, hvis der er et emne, du savner.