Artiklerne kan læses i rækkefølge som et lille kursus eller bruges enkeltvis. Vil man have rammen først, giver Datadrevne beslutninger og Analyseprocessen i otte trin overblikket. Den sidste følger den internationale CRISP-DM-model, bare uden fagsproget.

Forstå dine data, før du regner på dem

Datatyper og skalaer forklarer, hvorfor en skala i virkeligheden er en slags kontrakt om, hvad man overhovedet må gøre ved tallene: om man må lægge sammen, tage et gennemsnit, eller kun tælle. Kardinalitet og granularitet stiller de to enkle spørgsmål, der bringer en længst: hvor mange forskellige værdier er der i kolonnen, og hvor findelte er data egentlig.

Gør data klar

Det pæne, komplette datasæt er en fiktion. Manglende data handler om de huller, der findes i ethvert rigtigt datasæt, og om, hvad man må og ikke må gøre ved dem. Data enrichment handler om det modsatte: at tilføje den ene kolonne, en alder, en ugedag, en avance, der gør resten brugbar.

Beskriv ærligt

Fire artikler handler om at fortælle sandheden om et datasæt. Artiklen Gennemsnit kan snyde tager fat i det tal, vi griber efter først og stoler mest på. Spredning, varians og standardafvigelse viser, hvorfor to datasæt med præcis samme gennemsnit kan være vidt forskellige. Histogrammer og fordelingens form erstatter tre tal med et billede. Og Outliers handler om de få værdier, der har uforholdsmæssig stor magt over resultatet.

Find sammenhænge

Korrelation ≠ kausalitet er den fælde, som alle kender og alligevel falder i. Regression og tendenslinjer går skridtet videre og sætter tal på, hvor meget det ene ændrer sig, når det andet gør. Og for de kategoriske data er værktøjet Krydstabulering og pivottabeller, altså det, de fleste kender som en pivottabel, forklaret, så man også ved, hvad man kigger på.

Sektionen hænger flere steder sammen med Virksomhedsøkonomi, for de fleste analyser ender alligevel i et spørgsmål om, hvad noget koster, eller om det kan betale sig. Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er et emne, du savner.

/dann

Virksomhedsøkonomi er en ny sektion med godt tredive artikler, skrevet i samme ånd som resten af siden: almindeligt sprog, konkrete eksempler med runde tal, og en rækkefølge, man kan læse forfra som et lille kursus. Har man travlt, kan man i stedet slå ned på præcis det begreb, man står med lige nu.

Hvor man starter

Der ligger en indgangsartikel, Sådan hænger virksomhedsøkonomien sammen, som tegner hele ruten op som fem spørgsmål stillet i rækkefølge: hvad sker der overhovedet, blev der overskud, tjener vi penge på det, vi sælger, har vi pengene, og kan det betale sig. Den følger ét lille bageri hele vejen igennem, og hvert spørgsmål linker videre til de artikler, der besvarer det. Man kan altså bruge den som kort i stedet for at læse sektionen forfra.

Vil man hellere begynde med modellen bag det hele, er det Økonomistyringstrekanten, som viser den struktur, enhver virksomhed hviler på, uanset branche og størrelse. Derfra går det videre til Hvad er økonomistyring og Virksomhedsformer og hæftelse, altså det valg, de fleste tror er en formalitet, men som afgør, hvordan man hæfter, hvordan man beskattes, og hvordan man kan hente kapital ind. Og så er der Det kommer an på, om hvorfor et ærligt “det afhænger” ofte er et bedre svar end et hurtigt ja.

Regnskabet og håndværket

Fundamentet er de begreber, som folk bruger i flæng, og som netop derfor driller. Resultatopgørelse og balance skiller de to overblik ad. Omkostninger, udgifter og udbetalinger og spejlbilledet Indtægter, indbetalinger og indtjening forklarer, hvorfor likviditet og indtjening ikke er det samme, og hvad der går galt, når man blander dem sammen. Dobbelt bogholderi og T-konti tager det 500 år gamle princip, der stadig virker, og Afskrivninger forklarer, hvorfor en ovn ikke skal koste hele sin pris i købsåret.

Hvornår tjener man penge

Herfra bliver det praktisk. Dækningsbidrag og dækningsgrad er arbejdshesten, som næsten al praktisk økonomistyring hviler på, og den hænger tæt sammen med Faste og variable omkostninger og Nulpunkt og overskudsgrad. Alternativomkostning og sunkne omkostninger handler om de to omkostninger, der aldrig dukker op på en faktura, og Bidragskalkulation og fordelingskalkulation om de to gode svar på, hvad et produkt koster.

Prisen får sin egen behandling i Afsætningskurven og prisdannelse og Profitmaksimering, hvor svaret hverken er den højeste pris eller det største salg. Og Ikke alle forbedringer er lige meget værd viser, hvor forskelligt en forbedring på 1 procent rammer bundlinjen, alt efter hvor i regnskabet den lander.

Hvor pengene kommer fra

Kapacitetsstyring og flaskehalse handler om den øvre grænse for, hvor meget man overhovedet kan nå. Kapitalbehov og finansiering, Balancestruktur og soliditet og Lån, renter og afdrag handler om, hvordan pengene skaffes og bindes. Og Likviditetsstyring handler om det, der vælter flest ellers sunde virksomheder: at pengene ikke er der på det rigtige tidspunkt.

Kan det betale sig

Den længste sammenhængende linje i sektionen er investeringsvurderingen. Den begynder med Tidsværdi af penge og Nutidsværdi og diskontering, går videre til Kalkulationsrente og WACC, altså måske den vigtigste enkeltantagelse i hele regnestykket, og videre til Investeringsvurdering og betalingsstrømme. Skal beslutningen rumme mere end kroner og ører, er der Cost-benefit-analyse. Og fordi ethvert regnestykke om fremtiden hviler på gæt, er der Følsomhedsanalyse og Inflation og faste vs. løbende priser.

Eje, leje eller betale efter forbrug

Tre artikler tager fat i et spørgsmål, der fylder mere og mere. Capex vs. opex om forskellen på at eje og at leje. TCO og de skjulte omkostninger om alt det, prisen på skiltet ikke fortæller. Og Økonomistyring når du betaler efter forbrug om, hvad der sker med budgetlægningen, når regningen følger forbruget i stedet for at ligge fast.

Og bagefter

Til sidst to artikler om at kigge tilbage. Variansanalyse handler om at forstå forskellen mellem budget og virkelighed, ikke bare at konstatere den. Og Nøgletal og regnskabsanalyse handler om at få de rå kroner og ører til rent faktisk at sige noget.

Kig forbi, og sig endelig til, hvis der er et begreb, du savner, eller et sted, hvor forklaringen halter.

/dann

Strategi. Tre nye ting: OGSM og OKR (to enkle måder at få en strategi ned på én side) og Empowered Execution, min model for, hvad der skal til, før selvkørende teams både kan handle selv og handle rigtigt.

Projektledelse. Projekt-sektionen er vokset til en hel værktøjskasse, der følger projektets livscyklus: Hvad er et projekt?, Interessentanalyse, Risikoanalyse og Projektlederevaluering (et 360-skema, der scorer sig selv). Derudover er der kommet grundige Word-skabeloner til status- og afslutningsrapporter på de eksisterende sider.

Onboarding. Og så er der en onboarding-værktøjskasse til de første uger, efter rekrutteringen er i mål.

Facilitering. Tre nye værktøjer: en referatskabelon (MoM) til at fange beslutninger og action items fra møder, en årskalender med danske helligdage (hele året på ét overblik) og en mødestruktur, en generisk skabelon til teamets faste mødekadence.

Kig forbi, og sig endelig til, hvis noget kan blive bedre.

/dann

De findes under Projektledelse her på siden.

/dann