Hjemmesiden er i luften

Gennem en årrække har jeg været så fantastisk priviligeret, at jeg har fået lov til at undervise på Århus Købmandsskole som ekstern underviser. Siden 2008 har det betyder at jeg har undervist i Projektstyring & -økonomi. En fantastisk oplevelse, som jeg gør en gang om året. Her tager jeg en uge fri fra mit arbejde for at undervise. En fantastisk oplevelse, som jeg altid glæder mig til.

Det var i denne sammenhæng at jeg for nogle år tilbage købte et domænenavn til at dele materiale med eleverne. Det kom dog aldrig rigtig længere end til tanken, men da jeg i denne uge underviste i netop Projektstyring & -økonomi på Århus Købmandsskole, så var der et par elever der spurgte efter en elektronisk kopi af materialet. Det var motivationen til at få hjemmesiden etableret. Derfor blev der brugt et par timers manglende nattesøvn på at få hjemmesiden etableret.

Hjemmesiden har kun et formål lige nu, og det er at dele materialet fra denne uges undervisning, men fremadrettet vil jeg opdatere siden med materiale fra de ting jeg underviser i, efterhånden som behovet opstår. Hvad det præcist ender med ved jeg ikke, men jeg har nu fået en elektronisk faglig legeplads. Jeg glæder mig til at bruge den.

Hvorfra stammer navnet?
Den bedste beskrivelse af projektledelse, som jeg kender er ganske enkelt: struktureret sund fornuft (SSF). Inden for projektledelse er der efterhånden et utal af værktøjer, modeller, teorier og forskningsresultater. Alt dette er fantastisk, men for mig handler det meget om hvad der virker i virkeligheden. Her er det min oplevelse at det der virker bedst er det der kan omtales som Struktureret Sund Fornuft.

Navnet stammer altså fra projektledelse, men efterhånden som jeg er blevet klogere på afholdelse af workshops og metoder til at undervise (emner der måske bliver behandlet i fremtiden), så er det også gået op for mig at prædikatet Struktureret Sund Fornuft også passer perfekt hertil.

Struktureret Sund Fornuft er på mange måder et udtryk for hvordan jeg angriber en problemstilling, hvordan jeg tænker.

/Dann