Brug af PowerPoint

I en periode har jeg undervist i brugen af PowerPoint til en række forskellige formål. I den sammenhæng er jeg blevet spurgt om jeg ikke vil dele noget af materialet og nogle tips & tricks. Det vil jeg naturligvis gerne. Derfor har jeg åbnet en ny sektion af hjemmesiden under titlen Brug af PowerPoint.

Formålet med denne sektion er at dele noget af det materiale jeg har lavet om brugen af PowerPoint. Det bliver primært hvordan det skal bruges til udarbejdelse af beslutningsoplæg, da det er her jeg mener der mangler en masse gode informationer på nettet.

På nuværende tidspunkt er der fire væsentlige elementer af den nye sektion om PowerPoint:

  • Det gode diassæt
    Denne side indeholder et dokument på over 100 sider der beskriver hvordan et godt diassæt skal udarbejdes. Det indeholder alt fra kommunikationsteori til tips om opbygningen af de enkelte slides.
  • Det gode diagram
    Denne side indeholder et dokument på over 50 sider, der beskriver hvordan et godt diagram til illustration af numeriske data udarbejdes til et beslutningsoplæg. Der er både teoretiske overvejelser og praktiske eksemler.
  • Skabeloner til genbrug
    På denne side er der ca. 100 forskellige skabeloner (/templates) i PowerPoint der kan kopieres og bruges direkte i udarbejdelsen af en præsentation efter de retningslinjer der er beskrevet i dokumentet “Det gode diassæt“.
  • Storyboard skabeloner
    Et vigtigt element i udarbejdelsen af gode diassæt er det bagvedliggende storyboard. Selvom det naturligvis er muligt at lave et storyboard på et blankt stykke papir, så har jeg udarbejdet et par modeller der gør det meget nemmere at arbejde med i praksis.

Sig endelig til hvis der er indhold der mangler eller der er andre gode idéer.

/Dann

Materiale til Projektstyring & Økonomi 2013

Kære deltager på Projektstyring & -økonomi 2013 på Århus Købmandsskole,

En fantastisk rejse nærmer sig sin afslutning. En rejse der startede med ønsket om at få lidt teori på projektledelse og som endte med begreber som kritisk vej, ETC, slack, usikkerhedsprocent og meget meget mere. For mig har det været en fantastisk uge. Både min forberedelse til ugen, vores fælles time og mine forberedelse om aftnen til dagen efter.

Jeg har sat stor pris på jeres engagement og jeres mange rigtig gode spørgsmål. I har til fulde levet op til mine forventninger – og lidt til.

Materialet fra ugen vil I altid kunne finde her på hjemmesiden. Husk på at det bliver beskyttet af et kodeord den 1.marts 2013. Kodeordet er det lokale vi var i med stort begyndelsesbogstav.

Hvis nu I ikke lige kan huske kodeordet, har et spørgsmål om projektledelse eller noget helt tredje som jeg kan hjælpe med, så må I endelig ikke tøve med at tage fat i mig. Det vi bare være en fornøjelse at tale med jer igen.

Tusind tak for forrygende uge.

Held og lykke med fagprøven.

Mange hilsner

Dann Bleeker Pedersen

Materiale til Projektstyring & Økonomi, februar 2012

Kære deltagere på Projektstyring & -økonomi på Århus Købmandsskole,

Tak for en fantastisk uge, hvor vi har været sammen om at lære projektledelse, projektstyring og ikke mindst den økonomiske side af dette bedre at kende. Jeg håber I alle har taget noget med hjem, som I kan bruge i såvel jeres hverdag som i jeres projektarbejde.

For mig har det været en fantastisk uge. Det er altid spændende og lærerigt at undervise, men når man er så heldig at have en gruppe så engagerede deltagere, så bliver det ganske simpelt ikke bedre.

Materialet fra ugen kan I altid finde her på hjemmesiden.

Tak for en fantastisk uge!

Mange hilsner

Dann Bleeker Pedersen

P.S. Husk at I altid bare kan ringe eller skrive hvis der er noget jeg kan gøre for jer.

Hjemmesiden er i luften

Gennem en årrække har jeg været så fantastisk priviligeret, at jeg har fået lov til at undervise på Århus Købmandsskole som ekstern underviser. Siden 2008 har det betyder at jeg har undervist i Projektstyring & -økonomi. En fantastisk oplevelse, som jeg gør en gang om året. Her tager jeg en uge fri fra mit arbejde for at undervise. En fantastisk oplevelse, som jeg altid glæder mig til.

Det var i denne sammenhæng at jeg for nogle år tilbage købte et domænenavn til at dele materiale med eleverne. Det kom dog aldrig rigtig længere end til tanken, men da jeg i denne uge underviste i netop Projektstyring & -økonomi på Århus Købmandsskole, så var der et par elever der spurgte efter en elektronisk kopi af materialet. Det var motivationen til at få hjemmesiden etableret. Derfor blev der brugt et par timers manglende nattesøvn på at få hjemmesiden etableret.

Hjemmesiden har kun et formål lige nu, og det er at dele materialet fra denne uges undervisning, men fremadrettet vil jeg opdatere siden med materiale fra de ting jeg underviser i, efterhånden som behovet opstår. Hvad det præcist ender med ved jeg ikke, men jeg har nu fået en elektronisk faglig legeplads. Jeg glæder mig til at bruge den.

Hvorfra stammer navnet?
Den bedste beskrivelse af projektledelse, som jeg kender er ganske enkelt: struktureret sund fornuft (SSF). Inden for projektledelse er der efterhånden et utal af værktøjer, modeller, teorier og forskningsresultater. Alt dette er fantastisk, men for mig handler det meget om hvad der virker i virkeligheden. Her er det min oplevelse at det der virker bedst er det der kan omtales som Struktureret Sund Fornuft.

Navnet stammer altså fra projektledelse, men efterhånden som jeg er blevet klogere på afholdelse af workshops og metoder til at undervise (emner der måske bliver behandlet i fremtiden), så er det også gået op for mig at prædikatet Struktureret Sund Fornuft også passer perfekt hertil.

Struktureret Sund Fornuft er på mange måder et udtryk for hvordan jeg angriber en problemstilling, hvordan jeg tænker.

/Dann